Anton Juul Pedersen har lavet forside til "Mulernes Legatskoles Årsberetning", 1988/89. Og til Fyns Amtsavis 125 års dag i 1988 skabte han avisens for- og bagside, der udfoldet viser det for ham så typiske landsbymiljø med bindingsværkshus, vindmølle med "løghat", elmast, solsort, blomstrende grøftekanter og mange mennesker. Der er en moder med barnevogn, en mand med hund, og i dagens anledning vajer dannebrog fra de enkelte parceller, selv avisbudet har flag på cykelen, og flere personer ses med avisen, ligesom avisens varebil er gengivet. I baggrunden bølger de fynske bakker, i det hele taget er der et vældigt leben.

Mange mennesker ses også på billederne "Den lyse by", 1976 (ill.) og "Marked", 1982 (ill.), der er bygget op på samme måde, nemlig med anvendelse af fugleperspektiv, hvor der fra forgrunden og bagud i billedet er placeret mange menneskeskikkelser.

I "Den lyse by" er alle husene hvidmalede, selv hesten foran den hvide mælkevogn er hvid, og den hvide farve sættes i relief af hustagenes og asfaltens mørke grå og personernes mørke dragter. I "Marked" er det derimod de kulørte lampers farveskala, der er fundet frem.

En blond kvinde helt fremme i billedets forkant bærer en gul hat, der korresponderer med et gult cirkustelt i midten af billedet, ja selv faconen på hatten nærmer sig teltets. Den røde farve ses ved billedets forkant, dels som Dannebrog, dels som kjole og genfindes bagude i billedet i telte og flere flag. Det samme gælder den blå, der har fundet anvendelse på dragter og telte, mens den grønne danner mellemgrund og baggrund som græs og bevoksning. Billedets farveskala, der er hentet fra den mørkere side af paletten, oplyses ganske af det gule cirkustelt, der som en stor gul måne er faldet ned i billedets midte, og træernes spredte blade giver med deres pailletagtige udseende sammen med fordelingen af farverne på lærredet netop den mystik, den drømmeverden, der kendes fra tivoli og cirkus.

I det hele taget er Anton Juul Pedersen, den af gruppen, hvis billeder fremstår mørkest, hvilket også er tilfældet i "En gammel gård", 1980 (ill.), der har noget Jens Søndergaardsk over sig, dog med en poetisk opblødning ved hjælp af blomstrende frugttræer.