Repræsenteret: Nordjyllands Kunstmuseum Esbjerg Kunstpavillion.

Kunstneren Carla Thonsgaards billedverden har sine rødder i det erindrede. Men malerierne er ikke nostalgiske drømmerier - de har relationer til nutiden, idet de ofte i udvælgelsen af motivet er kommentarer til den forandrede verden af idag. Hendes skildringer af by og land er fyldt med varme, humor, ironi, frodighed og poesi.
De mindre billeder er ofte enkelterindringer - bedsteforældrenes hjem, en familieudflugt, et restaurationsbesøg og lignende.
I de større billeder sammenkobles mange forskellige iagttagelser og erindringer i samme omgivelser og under høj horisont - disse malerier har ingen begyndelse og ingen ende, de kan i motivet minde om de Brueghel'ske "barnelege". Og netop legen synes at være kodeordet i Carla Thonsgaards billedverden. Både den alvorlige leg og den muntre. Hendes billedsprog har barnets umiddelbare og detaljerige udtryksmåde, dog omformet af en moden kunstner. Og i hendes malerier dukker legen op i ordets bredeste betydning: Sportsudfoldelser i Ålborg, faldskærmsudspring, konditorbesøg (!), dans, cirkus, spadseretur i Frederiksberg Have, livet på badestranden, hubertusjagt osv.

Carla Thonsgaard skildrer både i form og indhold det legende menneske - homo ludens.

75-årig naivist har lavet maleri til mappe for Horsens Kommune

Her er Vor Frelsers kirke. Her nede i hjørnet er Klosterkirken. Og oppe i det modsatte hjørne har jeg malet de gule bindingsværk-bygninger på Smedetorvet, som jeg synes er så karakteristiske for Horsens. Og så er Jørgensens Hotel med, for det var dér, min far blev udlært, som tjener.
Carla Thonsgaard peger rundt på sit lille maleri af Horsens. Et maleri, mange af byens borgere i den nærineste fremtid skal stifte bekendtskab med.
Det glade billede er nemlig sat på forsiden af en mappe, der skal bruges til at sende service-deklarationer ud til brugerne af hjemmehjælpen. Deklarationerne fortæller, hvad hjemmehjælpen kan tilbyde, og hvad brugerne kan forvente.
Sådan et stykke officielt kommunalt papir kan nok have brug for et varmt og positivt omslag. Og det er netop dét, Carla Thonsgaard har sørget for med sit maleri.

Med på ideen

Anders Severinsen, leder af plejehjemmet Præsthøjgården og af Sundhedscenter Syd, er manden bag det kulørte projekt.
Han kender i forvejen Carla Thonsgaard fra fire malerier, Præsthøjgården gennem de sidste år har købt af hende. Malerier, som både beboere og personale på plejehjemmet er meget glade for.
- Jeg snakkede med de andre centerledere, som var helt med på ideen. Det samme var Carla Thonsgaard. Der gik ikke mange dage, før vi havde maleriet, fortæller Anders Severinsen.
Nu skal det være med til at sende nogle positive signaler om hjemmehjælpen. Symboliseret ikke kun ved de kulørte rækker af huse, men også ved hjemmehjælperen, som nederst i billedet kommer cyklende med blomster i cykelkurven - på vej til en ældre kvinde, som helt klart er glad for at se hende.

Lukket land

Kvinden kunne være Carla Thonsgaard. Hun fyldte for kort tid siden 75 år og får assistance - ikke fra hjemmehjælpen, men hjemmeservice i Aalborg, som har været hende base de sidste 52 år.
Horsens har Carla Thonsgaard aldrig boet i, men hun har som sagt forbindelser til byen via sin far og hans familie. En far, som havde en uro i blodet, der betød, at familien flyttede meget omkring. Datteren nåede at gå i 14 skoler.
Hun afslørede tidligt et talent for at tegne, og hendes planer gik da også mod Kunstakademiet i København. Men da hun nåede alderen til det, var akademiet lukket på grund af krigen. Og så blev hun gift og slog rod i Aalborg.
Mange år senere, da Carla Thonsgaard. havde passeret de 50 år, og bornene var flyttet hjemmefra, sagde hendes datter en dag: »Jeg synes, du skal finde noget af det frem, jeg ved, du er god til. «
Så Carla Thonsgaard meldte sig til et tegnekursus.
- Men jeg blev nu lidt skræmt af det med lige streger og perspektiv, smiler hun.
Den rigtige vej fremad fandt hun, da datteren forærede hende et sæt oliefarver. I december 1971 var det første maleri - et cirkusbillede - sat på lærred.
. Kun to år efter begyndte anerkendelsen at komme. Carla Thonsgaard fik et par billeder med på den censurerede Kunstnernes Efterårsudstilling i København.
- Det var en helt særegen fornemmelse at gå op ad den gamle marmortrappe til Charlottenborg, hvor udstillingen fandt sted. For det var dér, Kunstakademiet holdt til under krigen, og hvor jeg havde mødt en lukket dør.

Forkælet

Kærligheds-erklæring

Samtidig giver det Carla Thonsgaard muligheden for at male med udgangspunkt i bestemte byer. At bruge byernes topografi. For det har altid optaget hende.
Det kan også opleves på et andet af de malerier, Præsthøjgården har. På sin vis er det en større udgave af motivet, der nu skal ud med budskabet om hjemmehjælpen.
På lærredet breder Horsens og omegn sig ud. Vær kirke og Ejer Bavnehøj trækker baggrunden op. Og kigger man på selve byen, finder man bygninger som det gamle rådhus, Helins Apotek, Jørgensens Hotel, Bygholm, Vor Frelsers kirke, Klosterkirken og fængslet.
Billedet er en glad kærligheds-erklaering til byen Horsens, som altid har haft en stor plads i Carla Thonsgaards hjerte.

Lykken er at male. En dag har ikke været en god dag, hvis ikke jeg har malet. jeg maler helst fra morgenstunden, og det sker, at jeg glemmer tiden, så klokken bliver heriad aften. Men der er dage, hvor det slet ikke vil lykkes for mig. Vejrligt grå triste dage, hvor lyset ikke er godt. Dage der kan bringe mig til fortvivlelse, så stormer jeg ud til havet eller til skoven og bare går og går - langt væk i de dejlige landskaber. Sjovt nok passer det mig bedst, når jeg færdes ude, med de dæmpede farver. Bløde douche farver som før et tordenvejr, men i mit atelier skal solen helst skinne - også i mine billeder. Måske er det godt med disse afbrydelser af vejret og med lyset og af andre aktiviteter.

Der går godt med musik til, helst Beethoven, stor kraftfuld musik, med hele besætningen på, men jeg bliver blød indeni, når Glenn Miller spiller eller Leo Mathisen. Radioen i det hele taget er dejlig med foredrag og diskussioner - vejrudsigten med stormvarsel over Hebriderne og skyfrit ved Akureyri - landbrugsmagasinet - ingen burhøns og sprøjtede grønsager. Politik, ja det går også ind, bare jeg kunne male et billede imod vold og krig, men det er nok ikke mig. Jeg må male mine glade billeder og håbe, det kan være med til at glæde nogen. Det er da også en mission.
jeg elsker tog - at rejse med tog, og når jeg kommer hjem, rejser jeg videre i tankerne foran mit staffeli, rejser til alle mine barndomsbyer. Tænker på de mennesker, der engang var, de huse og bygninger der engang stod - planter penslen på lærredet og anbringer huse og bygninger, hvor det passer mig - for balancens skyld - for farvens skyld. Det gør ikke noget, at det ikke er topografisk nøjagtigt. jeg ved jo, hvordan der virkelig er - så jeg tillader mig at kaste det bort, der ikke er væsentligt for mig lige i det øjeblik, jeg står og maler. Det langt borte kan godt være stort, det foran småt, hvis det passer mig. Perspektivet er underordnet, sådan da, når jeg står og maler. Tiden er også underordnet, begivenheder fra før og fra lige nu kommer måske med på billedet.
Når jeg efter en lang arbejdsdag renser penslerne, er jeg lykkelig og træt, og hvis jeg da erkender, at det da vist lykkedes, det jeg fik med på maleriet den dag.
At male kan godt være et hårdt arbejde, et ensomt job og selvafslørende. Et job der kræver styrke, til tider lige så krævende som et hårdt fysisk heldagsjob.
Jeg begyndte at male i en sen alder, malede det første billede i 1971, og debuterede i 1973 på Kunstnernes Efterårsudstilling, senere på Charlottenborg. Siden da er det gået godt med bl.a. udstilling på Nordjyllands Kunstmuseum 1974 og senere samme sted Separatudstilling i 1981. Jeg er repræsenteret på Nordjyllands Kunstmuseum og Esbjerg Kunstpavillon. Der har været dejlige opgaver gennem de forløbne år, bl.a. udsmykning af lyntog for DSB.