|
Berlingske
Tidende skriver 21/11 84
Af Virtus Schade
Styrmanden gik i land - og så blev han maler. Ib Meyer blev
47 år, før han gik hen og debuterede for alvor som kunstner i
Galleri Sankt Gjertrud i Peder Hvitfeldts Stræde nummer 13 i
København. Han blev dygtig, før han blev naiv - men det var
som 17-årig »jungmand« på et skib, han fandt ud af, at den
olie, han skulle gyde, ikke var på vandene, men på et lærred.
Det blev en forrygende debut. Kurt Svendsen, galleriejer, så
ham på Kunstnernes Efterårsudstilling i år, ringede ham op,
bad om et møde, ugen efter mødtes de, galleri-ejeren så på
fotografier af billederne, dagen efter blev billederne hentet,
klokken 16 samme dag kom fotografen for at tag billedet til
udstillingsindbydelsen, og en uge efter kunne den 41-årige
debutere.
Hans »naive- billeder faldt i god jord. Og nu kan styrmanden
sige, at han dårligt nok er faldet ned på landjorden igen
Dette er en »solstrålehistorie«. Den unge mand, der drømte
om et blive kunstner blev det faktisk. Han ville være
billedkunstner, fandt ud af, at det lod sig ikke gøre på
gyngende grund. Så tog han en læreruddannelse på
aftenseminariet, for det måtte da være vejen frem. Man kan
ikke være stvrmand og kunstner på samme tid. Han lærte sig
den svære kunst at male. og da han syntes, han beherskede den,
glemte han alt og begyndte bare at fortælle om sine
barndomsoplevelser. Det var Odense, der var udgangspunktet, og
så malede han de unge mennesker, der lå ved åen og elskede,
men han glemte ikke eventyrdigterens mor, der vaskede tøj med
snapseflasken ved siden - og i forgårs gik han til sin
skoleinspektør i Ølstykke og bad om et halvt års orlov.
Nu vil han kun male. Alt, hvad han ejer og har, satser han på
sit maleri. Et underfundigt, drilagtigt maleri, hvor barndomserindringerne
er vævet sammen med nutidsoplevelserne. Unge mennesker bader
nøgne ved siden af H.C. Andersens mor, og der køres på
knallert i forrige århundredes Vestergade.
Han gik i land for at se kunst. På havet var der intet
Louisiana, intet Statens Museum for Kunst. Så umættelig som
H.C. Andersen var det efter litterære oplevelser, var Ib Meyer
det efter de kunstneriske. Og når debut-udstillingen på
lørdag er slut, modtager lærer Meyer svaret på sin
orlovsbegæring - og så er der en kunstner mere i Danmark.
|
| Hans
billeder kan man da kun blive i bedre humør af
I et klyngehus i
Ølstykke bor Ib Meyer, 62 år og maler. Han er ophavsmand til
AB's jubllætinisplakat, og en mand, sorm kan lave sådan et
billede, får man lyst til at vide mere om.
- Jeg har altid vidst, at jeg skulle male, siger Ib Meyer.
- Jeg begyndte som 17 årig, og det var ikke fordi jeg er ud af
en kunstnerfarnilie. Min var ingeniør men absolut med et musisk
talent. Det er fra den del af familien, at generne stammer.
Men det blev en uddannelse som styrmand, som Ib Meyer i første
omgang valgte som sin levevej. Den
grønlandske natur og befolkning var den kunstneriske
inspiration for Ib Meyer. Han
fortæller om et år i Grønland med søværnets,
inspektionsskibe, hvor den grønlandske natur og befolkning var
den kunstneriske inspiration. Hjemmet bærer præg af opholdet:
der står små modeller af ting fra Grønland: bl.a.
hundeslæder og kajak med mand - ting, som Ib Meyer selv har
lavet.
Efter opholdet på Grønland besluttede Ib
Meyer sig for at læse til lærer på aftenseminariurn.
- Jeg fik en rigtig god ballast som maler ved at blive
formningslærer. Og ved at vælge at blive lærer på deltid
kunne jeg forene den mere sikre levevej med mit store ønske om
at male.
Ib Meyer maler naivistisk - en fortællende malerstil.
- Jeg har malet i mange stilarter - det, der nu var tidens
trend. Men en rejse sidst i 70'erne til Jugoslavien gav mig lyst
til at male naivistisk, De østeuropæiske lande har tradition
for denne malerstil. Måske er det dér, den er opstået i
forlængelse af socialismen. En kunststil for og om arbejdere og
bønder.
" Jeg havde prøvet det
før og vidste, at hvis jeg fik tilsendt en tyk kuvert, var det
en afvisning, og var kuverten tynd, var mine billeder
antaget."
Mit gennembrud kom i 1982. Jeg havde sendt
nogle malerier til vurdering på Kunstnerries Frie
Efterårsudstilling.
- Jeg havde prøvet det før og vidste, at hvis jeg fik tilsendt
en tyk kuvert, var det en afvisning, og var kuverten tynd, var
mine billeder antaget.
- Jeg fik en tynd kuvert og to billeder antaget. Derefter blev
jeg kontaktet af gallerier, som har speciel interesse i
naivistisk malerstil, og det er dér, jeg når ud til mit
publikum.
- I starten malede jeg med olie, men jeg er nu gået over til at
bruge acrylnialing. Med den type maling er det lettere at male
detaljer.
Ib Meyer er medlem af et fællesskab af syv naivistiske
kunstnere. Ud over at inspirere hinanden hjælper de hinanden
med kontakt til interesserede gallerier.
En af de danske naivistiske kunstneres
største oplevelser var en udstilling i 1994 i Bratislava.
Kunstnere fra 22 lande udstillede, og danskerne fik tildelt en
tredje pris. Så stor en udstilling blev mulig at lave, fordi
Unesco gav økonomisk støtte.På spørgsmålet om, hvad der
inspirerer til motiver fortæller Ib Meyer, at han netop er
hjemkommet fra en rejse til Bulgarien for at se på
kalkmalerier.
- Det gamle testamentes historier er meget god
inspiration. Netop fordi det er så fortællende en stilart, er
det spændende at tage udgangspunkt i historier fra bibelen. Men
ellers kan inspirationen komme fra mange ting, f eks. er gården
på det billede her min onkels, men jeg var tre år da han
flyttede, så det er ud fra, hvad jeg har fået fortalt, at jeg
maler den, siger Ib Meyer og peger på et billede af en stor
gård, hvor familien sidder ved bordet i haven en sommerdag og
drikker kaffe, børnene leger i åen, og man kan næsten mærke
varmen fra solen. Men
for ikke så længe siden mødte jeg nogle bekendte fra min
Grønlandstid, og det gav mig lyst til at male motiver fra
Grønland. Opgaven for AB fik han ved en tilfældighed. En ansat
I Andelsboligforeningen så et billede hos en bekendt, og
anbefalede ham til opgaven.
- Det er sjovt at få en bunden opgave.
- Jeg har kun prøvet det én
gang før, men det kan jeg godt lide. Jeg var ude at tegne og
fotografere boligområderne og synes selv, at resultatet er
godt. Første udkast var ikke så heldigt. Jeg havde simpelthen
fået en bolig med, som ikke var Andelsboligforeningens, men det
blev hurtigt rettet.
Ib Méyers hus viser med al tydelighed hans
lyst til at beskæftige sig kreativt og med ting, som kræver
lyst til at gå i detaljer. Ud over de mange billeder på
væggene står tinsoldater skulder ved skulder på flere hylder.
Soldaterne har han selv støbt og malet. På
andre hylder ligger flaskeskibe, hvor alt er lavet af Ib Meyer.
To støre modelskibe pryder et hjørne af stuen, men soldaterne
og skibene hører fortiden til.
-Nej, det er ikke det som optager mig mere. Jeg er som
pensioneret lærer så privilegeret, at jeg kan male hver dag og
udnytte lyset.
- Men man skal jo ikke gå helt i stå, så derfor har jeg
tilmeldt mig åbent universitet på RU C.
- Jeg er lige startet på deri humanistiske basisuddannelse, som
på åbent universitet tager fire år.
- Vi er ca. 50 i alderen fra 22 til 64. Det er vigtigt for mig
at komme ud og få kontakt til andre mennesker. At male er jo
noget man gør med sig selv, så det kan til tider være lidt
ensomt. Derfor er det en god og spændende udfordring for mig at
begynde at læse.
50 - 100 billeder bliver det nok til på et år. Ib Meyer maler
billeder i alle størrelser - også små i postkortstørrelse.
Prismæssigt ligger billederne fra 2-300 kr. for de mindste, til
2-3000 kr. for de noget større. Interesserede er velkomne på
privatadressen i Ølstykke |
|