Herunder kan De læse artikler og anmeldelser fra 

DANSKE NAIVISTER

Randers Kunstmuseums magasin
 
Ud
-tryk

 nr.2 sommer 2000

(Udstillingen vises i tiden 11/8 – 15/10)

Jens Bergild

Med start i Randers-ugen præsenterer Randers Kunstmuseum den kendte kunstnergruppe Danske naivister.

Gruppen omfatter en række fremtrædende danske repræsentanter for denne særlige billedgenre: Edel Bærskog og Tom Jensen, Christianshavn, Ib Meyer, Ølstykke, Anton Juul Pedersen, Sydøstfyn, Walther Schaldemose, Amager, Ruth Schmidt, Århus og Carla Thonsgaard, Ålborg.

Disse kunstnere vandt Stefan Tkac- prisen ved naivistudstillingen på Nationalgalleriet i Bratislava i 1994, hvor de sammen repræsenterede Danmark.

Naivismen, der ikke kendes som begreb før 1900, har bl.a. har sit udgangspunkt i det primitive maleri og i folkekunsten, og er bl.a. kendetegnet ved en umiddelbar fortælle- og farveglæde udført i et let genkendeligt og meget detaljeret billedsprog , hvor barndommens opfattelse af omverdenen og begejstringen for ting og farver spiller en væsentlig rolle. Andre ikke uvæsentlige aspekter, som ofte ses i naivismen, er det humoristiske islæt og mangelen på perspektiv.

Naivisterne må ikke forveksles med hobby-maleren eller "Søndagsmaleren", der maler for sjov, men må betragtes som værende på lige fod med de akademisk uddannede kunstnere, idet de som disse arbejder lige så seriøst med kunsten, men uden anvendelse af de vedtagne normer og metoder.

Naivismen kendes nok længst tilbage i USA, hvor omvandrende malere udførte portrætter, skildringer af pionerlivet og religiøse motiver. Her kan nævnes Edward Hicks, der byggede på traditionen fra håndværksmaleriet, og af nyere naivister kan nævnes Grandma Moses og den polsk-amerikanske Morris Hirshfield.

Den nok bedst kendte naivist - den autodidakte Henri Rousseau med tilnavnet "Tolderen" (1844 -1910 ) udstillede i 1886 på Salon des Indépendants I Paris, og i 1908 arrangerede den tyske kunstkritiker Wilhelm Uhde den første separatudstilling for Rousseau. Ved siden af Rousseau kan fra Frankrig nævnes Louis Vivin, André Bauchant, Camille Bombois og fra Italien Orneore Metelli.
Man dyrkede en bevidst naiv fortegning af virkeligheden uden at lægge vægt på det teknisk korrekte, men vægtede i stedet gengivelsen af detaljerne i de kendte og hverdagsagtige emner.
I 1900-tallet arbejdede både Paul Klee og Marc Chagall i naivistisk retning.
En særlig kategori udgør de naive malere med rødder i Østeuropas almuekultur. Eksempelvis kan nævnes de jugoslaviske Hlebine-skole omkring bondemaleren Ivan Generalic´.
Naivismen er også repræsenteret i den tredje verden. Her har man hentet sin inspiration i den stadigt levende folkekunst. Dette gælder i eksempelvis Mexico, Nicaragua og på Antillerne.
I Norden har især Sverige været stærkt repræsenteret med malere som f.eks. Hilding Linnqvist, Eric Hallström, Gideon Börje, hvilke trådte frem o. 1918, Bror Hjorth fra 1920´erne og tilhørende en yngre generation Olle Olsson-Hagalund. Her fandtes inspirationen bl.a. i den svenske folkekunst – "Dalmaleriet".
I Danmark har naivismen tidligere kun haft få udøvere, nævnes kan Christian Dansker Christensen og Frederik Sø, John Christensen (kaldet "Barbermaleren") og Hans Scherfig. Af nulevende kan nævnes Knud Erik Færgemann.

Hertil kommer så gruppen Danske naivister.

Gruppen er dannet i perioden 1984-1990 i forbindelse med forskellige udstillinger rundt om i landet.


Tom M. Jensen f.1924 er i sine billeder optaget af hverdagslivet som det udspiller sig på Christianshavn og i kolonihaveforeningen Vennelyst.

Anton Juul Pedersens (1926-97 ) motivverden var småbyerne på Fyn, hvorfra han skildrede menneskelivet i hverdag og fest.

Carla Thonsgaard f. 1922 finder sine motiver i bl.a. Ålborg og København og fra Jylland viser hun landskaber og folkeliv.

Ib Meyer f. 1937 er den maritime naivist med billeder fra såvel Danmark som resten af verden.

Walther Schaldemose f. 1932 skildrer kolonihavelivet, cirkus, gøgl og gøglerliv samt erotiske motiver.

Ruth Schmidt f. 1926 fokuserer på familieliv, cirkus og bymiljøer, heriblandt især motiver fra Paris.

Edel Bærskog f. 1920 henter sin inspiration i kolonihavemiljøet og benytter sig ellers af tilbagevendende motiver som skibe og tårne.


Berlingske Tidende

11. august 2000

Dansk naivisme

På Randers Kunstmuseum kan man møde gruppen Danske Naivister, bestående af billedkunstnerne Edel Bærskog, Tom M. Jensen, Ib Myer, Anton Juul Pedersen, Walther Schaldemose, Ruth Schmidt og Carla Thonsgaard.

l kunsten bruges naivisme om en retning, der har rødder i det primitive maleri, barnets billeder og folkekunsten.

Naivismen er kendetegnet ved en umiddelbar fortælle og farveglæde, ved gengivelse af verden i et detaljeret og ofte uperspektivsk billedsprog, der er mere optaget af at fortælle historien end om alle vinkler er korrekte. I det naivistiske maleri finder man en glæde og en humor, som ikke altid er kunstens adelsmærke. De fleste kender nok maleren Henri Rousseaus varme junglelandskaber. Han udstillede sammen med de impressionistiske malere, og fik titel som naivismens fader.

De 7 kunstnere man kan opleve i Randers er født mellem 1920-37, og med undtagelse af Anton Juul Pedersen

alle nulevende. De finder deres motiver mange forskellige steder, men cirkus er ikke en sjælden inspirationskilde. Gruppen blev dannet i perioden 1984-90, og har bl.a. med succes deltaget i en større international udstilling af

naiv kunst på Nationalgalleriet i Bratislava. Danske Naivister. Randers Kunstmuseum. Kulturhuset, Stemannsgade2, Randers. Tirsdag-søndag II - 17. Åbner lørdag den 12.august. Til 15. oktober.

 

I tidsskriftet Naivisten skriver Tom M. Jensen i nr.1 september 1995.

Den fornemme Stefan Tkác-Pris tildelt danske naivister

Edel Bærskog, Tom M.Jensen, Ib Meyer, Anton juul Pedersen Walther Schaldemose, Ruth Schmidt og Carla Thonsgaard blev hædret med Stefan Táck-Prisen i august 1994 ved den internationale naivistudstilling »Insita 94« i Bratislava.

Syv danske naivister deltog i den internationale udstilling »Insita 94«, der foregik i Slovakiets hovedstad Bratislava, fra august til oktober sidste år.Tre af udstillerne, Edel Bærskog, Tom M. Jensen og Walther Schaldemose, var rejst ned til åbningshøjtideligheden, og de fik sig en mægtig overraskelse, da de opdagede, at de havde fået den fornemme Stefan Tkác-Pris som en af de tre bedste nationer blandt de 22 deltagende lande. Det var også en bekræftelse på, at dansk naivistisk kunst befinder sig på et højt stade. Vi har bedt maleren Tom M. Jensen om at fortælle lidt om deres oplevelser:

Insita 94, Bratislava, Slovakiet

Udenfor Slovenská Narodná Gallria, eller, som vi siger på disse kanter, Det Slovakiske Nationalgalleri, var der allerede samlet flere hundrede mennesker, og klokken var endnu ikke 18,00. Museets forreste afdeling, et smukt, velholdt Esterhazy-palæ fra slutningen af forrige århundrede dannede ramme om naivistudstillingen INSITA 94, og det blev markeret af fire mand i sort og hvidt, der spillede på valhorn fra en balkon over hovedindgangen. Helt i nalvismens ånd. Under balkonen vajede de 22 deltagende nationers flag, og deriblandt altså Dannebrog. De udsendte danskere, Walther Schaldemose, Edel Bærskog og Tom M. Jensen samt Walthers kone, Lisa, stillede sig pænt op i udkanten af folkemængden. Andet var der ikke at gøre, for museumsporten var endnu lukket. Men igennem vinduerne kunne vi se tv- og pressetolk gøre sig klar, og kl. 18,00 præcis ankom Slovakiets præsident og kulturminister samt et stort følge af damer og sikkerhedsfolk. De kjoleklædte mænd blæste fanfarer fra balkonen, porten blev åbnet og præsidenten klippede en hvid snor over, hvorefter han, ministeren og følget hurtigt bevægede sig i sikkerhed. Herefter kunne vi andre, lidt efter lidt, blive sluset indenfor.

Nu havde vi regnet med at skulle kikke på billeder, men, nej, så let går det ikke i det store udland. Vi blev i stedet vist samme vej som exellencerne, ind i museets søjlesal. Og så blev der ellers holdt taler i halvanden time. På slovakisk, oversat til engelsk, alt imedens mellem 200 og 300 personer af alle køn snakkede højlydt i munden på hinanden, med det resultat at de guldkorn vi burde have fanget, druknede fuldstændigt i larmen. Ærgerligt nok, skulle det senere vise sig.

Endelig tog talerne slut og der blev åbnet for trappen op til udstillingsrummene. Det varede ikke længe før vi fandt frem til vores afdeling, der heldigvis befandt sig på førstesalen. Hvad vi først og fremmest kikkede efter, var naturligvis, om alle billeder var kommet frem, og om de havde taget skade af transporten. Alt var heldigvis i orden. Der hang Ruth Schmidt, Edel Bærskog, Carla Thonsgaard, Walther Schaldemose, Anton Juul Pedersen, Ib Meyer og Tom M. Jensen. Først da vi havde nydt vore billeder og den smukke ophængning et stykke tid, og kikkede hen på guldskiltet med ordet »Dánsko«, der fortalte beskueren hvem vi var, opdagede vi et andet skilt, og så måtte vi kikke endnu engang. Danmark, havde fået Stefan Tkác-prisen. Stefan Tkác var i sin tid direktør for Nationalgalleriet. Han grundlagde museets samling af naivistisk kunst og startede INSITA udstillingerne, der nu, efter en pause på 22 år er påbegyndt igen. Prisen er opkaldt efter ham, og tildeles tre lande for den nationale kollektion. Ud over Danmark blev deri i år tildelt Italien og Ungarn. Nu var klokken 20,00, og vi måtte ned i Søjlesalen igen. Næste invitationskort frem, for kontrollen var striks. Her var dækket bord med alskens Iækkerier, brød, pålæg og kage, og så fik vi champagne. Desværre gav vi os for god tid til champagnen, for da vi endelig besluttede os for at være sultne, var bordet omsluttet af en mur af brede bagdele, hvoraf en stor del tilhørte russiske malerinder. Det var umuligt at trænge igennem denne menneskemur, og da der igen blev plads for de beskedne danskere, var alt ribbet, og en kæmpekage, naturligvis med et naivistisk maleri på toppen, var flået så kun billedet og nogle få krummer var tilovers. I vor løftede stemning tog vi det ganske roligt, og Lisa Schaldemose påtog sig at fremskaffe museets direktør, Ph.Dr.Juraj Záry, der netop havde taget afsked med Slovakiets præsident. Han blev lykkelig da det viste sig, at der alligevel var danske kunstnere til stede. Han beklagede salens dårlige akustik og larmen, der havde forhindret os i at få prisen overrakt af præsidenten. Men nu fik vi den altså, og en buket blomster i tilgift. Det blev vi glade for, så glade at vi krydsede gaden til Casino-Cafcen hvor vi, i skæret fra et utal af kæmpemæssige krystallysekroner, delte en flaske MUM. For det synes vi bare, at vi havde for tjent.

Tom M. Jensen

Hjertelig tillykke til malerne med det flotte resultat. Vi burde have været i lufthavnen med flag og klaphatte, da de kom hjem: men vi vidste det jo ikke. red.